Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejdsparter

Samarbejdsparter

Vi samarbejder med flere forskellige afdelinger i Aalborg kommune for at kunne tilgodese de forskellige behov som børn og familier har.

Vi samarbejder også med institutioner i nærområdet og alle i dagtilbuddet. Samarbejdet omkring børn der kan have særlige behov. Vi har et godt og produktivt samarbejde med de tværfaglige instanser, når vi oplever behovet for dette, det kan være følgende:

  • PPR – talepædagoger og psykologer if. skolestart
  • Børneterapeutisk Team
  • Sprog og integration
  • Indsatsteamet

Formaliseret samarbejde med Sønderbro skolen

I Aalborg kommune er der stor fokus på børns overgange igennem deres liv, dermed også når de starter i skole. For at lette denne overgang gør vi følgende:

  • Der er en samarbejdsaftale med skolerne
  • Flere besøg på skolen
  • Vi bruger skolens legeplads
  • Vi gør brug af overgangsmarkører, så børnene møder ligheder mellem børnehave og skole
  • Vi deltager i besøgsdage i andre børnehave

Ovenstående er med til at sikre en god overgang til skolerne i nærområdet og at børnene får en god start på deres skolegang

Formaliseret samarbejde med Dagplejen

Når man som tre årig starter i børnehave, er det vigtigt at dagplejen har været på besøg med barnet lige som forældrene også gør. Dette er med til at sikre en god start på børnehavetiden for barnet. Derfor byder vi ind til følgende:

  • Når barnet har fået plads i Østre Alle, sender vi en velkomst mail til forældrene
  • Vi afholder opstartssamtaler, og her opfordrer vi forældrene til at snakke med dagplejerne om at aftale besøg med os
  • Vi har en samarbejdsaftale med Dagplejen
  • Vi har åbent for besøg af dagplejerne 1 dag om måneden, hvor de kan komme og lege på vores legeplads
  • Dagplejerne kan ind imellem også deltage i opstartssamtaler for at sikre at vigtige arbejdsrutiner omkring et barn gives videre, så barnet møder ligheder mellem dagpleje og børnehave

Samarbejde med lokalområdet og andre

  • Vi samarbejder med beboere i lokalområdet
  • Bamsehospitalet kommer ca. en gang om året
  • Hvis der er vejarbejde i nærheden, så får de gerne besøg af os og vi får lov at sidde i deres maskiner
  • Lokalbefolkningen er flinke til at komme og tilbyde os forskellige ting; alt fra gulvtæpperester, brugt legetøj mm.
  • Vi får ofte henvendelser fra mange uddannelsesinstitutioner, hvor de studerende gerne vil bruge os som praktisk evidens for deres projekter
  • Vi samarbejder også med 9.klasses elever, der gerne vil prøve at arbejde i en vuggestue eller børnehave.
  • Besøger forældres arbejdspladser

Vi er åbne overfor samarbejdet i nærmiljøet, og vi giver gerne tilbage, hvis det er muligt for os. Vi ved at det der er givet godt ud, sjældent kommer skidt tilbage.